Beliggenhed direkte ved Vestsjællands Rivier

Oplevelser

en dag med fiskeri, familiehygge og fokus på havmiljøet

Catch & Clean oplevelse d. 13/6

Lørdag den 13. juni kl. 10.00–14.00 inviterer Ugerløse Camping til en hyggelig og aktiv dag ved Sjællands naturskønne vestkyst, når eventet Catch & Clean løber af stablen. Her kombineres naturoplevelser, fiskeri og strandrensning med sjove aktiviteter for både børn og voksne – alt sammen med fokus på at passe godt på havet og naturen omkring os.

Bag arrangementet står et stærkt samarbejde mellem Havmiljøvogterne, Fishing Zealand, Clean Coast Anglers, Destination Sjælland og Ugerløse Camping.

Program:

  • 10.00-14.00

    Kreaværksted, robåd, saunagus og konkurrencer

  • 10.00-11.00

    Strandrensning med Havmiljøvogterne og Clean Coast Anglers

  • 12.00

    Bålmad

  • 12.30

    Fiskeri for begyndere med Fishing Zealand

Catch & Clean – Kom med ud og fisk!

Fishing Zealand står klar til at hjælpe både nye og erfarne lystfiskere med tips og tricks til fiskeri ved kysten. Her kan man låne fiskegrej og waders gratis, mens guiderne hjælper deltagerne både ved standen og ude langs stranden.

Hos Ugerløse Camping bliver der også mulighed for at nyde hyggelige oplevelser med bålmad, saunagus og robådsture med redningsveste. Campingpladsens iskiosk holder åbent hele dagen, så der er rig mulighed for at tage en pause med en is og nyde udsigten over havet.

Catch & Clean er en dag for alle, der elsker naturen, havet og gode oplevelser i fællesskab, og som samtidig gerne vil gøre en forskel for miljøet.
Det er gratis at deltage.

Catch & Clean – Skraldsamling og sjove konkurrencer

Dagen byder blandt andet på havfaldsindsamling og strandrensning, hvor deltagerne sammen går på jagt efter affald langs kysten. Alle mødes ved Havmiljøvogternes telt, hvor der udleveres poser til indsamlingen, og undervejs kan børn og voksne samle flotte sten til dagens kreative aktiviteter. Der er naturligvis også en præmie til den deltager, der samler mest affald på én time.

Clean Coast Anglers deltager med fælles aktiviteter sammen med Havmiljøvogterne, hvor havaffald bliver forvandlet til kreativ kunst, og hvor fokus er på fællesskab, naturbevarelse og gode oplevelser ved vandet. Derudover afholder de en sjov konkurrence, hvor man kan gætte vægten på en fyldt pose med indsamlet havaffald.

Ved aktivitetsområdet vil der hele dagen være kreative aktiviteter for børn med blandt andet maling på strandsten, farvelægning af havdyr og små sjove opgaver. Havmiljøvogterne arrangerer desuden en stor havquiz med fine præmier, hvor alle kan deltage i løbet af dagen.

Ugerløse Feriecenter og Camping

Vi har oplevelser, aktiviteter & udflugter for både børn og voksne

Hos Feriecentret kommer familien ikke til at kede sig. Vi har masser af aktiviteter for både børn og voksne. Inden for kort afstand finder du også en lang række populære seværdigheder og attraktioner.

Nyd f.eks. vores store udendørs sæsonåben swimmingpool, eller tag en smut Kalundborg midtby, og spis på en af byens lækre restauranter. Vi sidder klar til at hjælpe dig med turforslag og aktiviteter hele sæsonen.

Du kan også tage en tur langs Ugerløse strand i vores Whaly båd, som har en 5 HK Yamaha moter til 5-6 personer inkl. brændstof og redningsvest

Priser:
2 timer 400,00,-
4 timer 700,00,-
6 timer 900,00,-

Ugerløse Feriecenter og Camping

Saunagus - En ny oplevelse for både krop og sjæl

Som noget nyt kan du nu også nyde saunagus hos Feriecentret. En afslappende og sanselig oplevelse, der giver ro i kroppen og fornyet energi. Det er en oplevelse, hvor du virkelig kan mærke stressen forsvinde, mens kroppen renses og sindet falder til ro.

Saunagus er perfekt som en stille stund for dig selv efter en dag fyldt med aktiviteter, eller som en hyggelig og anderledes oplevelse sammen med familie og venner. Kombinér det med en dukkert i havet for den fulde wellnessoplevelse.

Uanset om du er til afslapning eller eventyr, giver saunagus et skønt pusterum midt i ferien, samt endnu en grund til at besøge Feriecentret.

Priser SAUNAGUS i sommersæsonen.
pr. person kr.100,00 pr. time (v/minimum 2 personer)

Faciliteter hos Feriecentret

Ugerløse Feriecenter og Camping

Kom forbi til et besøg

Feriecentret med den fantastiske beliggenhed ved ”Den Vestsjællandske Riviera” – med pool, komfortpladser, hytter samt ferielejligheder med havudsigt. Nyere faciliteter, kiosk, hoppepude, minigolf, petanque, boldbane samt bordtennis m.m. – oplevelser i rigt mål, for hele familien.